Härkila Beklædning

Scroll bar


{{amount}}

Hos Østjysk Våbenhandel A/S har vi Europas største udvalg bl.a. beklædning, jagtudstyr og støvler. I vores butik og på vores webshop www.huntinglife.net har vi altid de bedste produkter og de nyeste varer fra Härkila – selvfølgelig altid til konkurrencedygtige priser.
Hos os får du høj service og god vejledning til køb af dit næste jagt- og outdoorsæt. Vi er lagerførende, har dag-til-dag levering, og du får gratis fragt ved køb for over 399,-.

Historien om Härkila

Virksomheden har eksisteret i mere end 40 år. De er ikke kun kendt i Skandinavien, men i hele verden. Det hele startede på Härkila-gården på Sveriges vestkyst, tilbage i det 17-århundrede. Familien var succesfulde jægere, og gården blev efterhånden en voksende forretning, hvor der kunne handles både kød og pels.
 
Som erfarne jægere og ejere af en prisvindende hundekennel, gav familien sig i kast med nye udfordringer. 
De ønskede at skabe det ultimative jagttøj, som var egnet til det mest hårdføre klima og terræn. Det skulle være beklædning, som kunne beskytte jægeren mod blæst, regn, sne og varme. I sidste halvdel af 1900-tallet startede produktionen af det højkvalitets jagttøj, som vi kender i dag. Fra stor erfaring, viden og kendskab til materialerne, formår virksomheden stadig at udvikle og producere innovativt og yderst funktionelt jagtbeklædning til al slags jagt. Härkilas tøj til jagt er produceret af jægere til jægere.

Härkilas tøj til jagt

Jagttøj i kompromisløs kvalitet. Tøjet er resultatet af et omfattende udviklingsarbejde, hvor materialer, designs og funktioner løbende justeres og raffineres i samarbejde med professionelle jægere.
Nøgleordene er innovation, funktionalitet og slidstyrke.
Det store produktkatalog viser et bredt udvalg af jagtsæt, jakker, bukser, strik mv. til både mænd og kvinder. De mange forskellige sæt, er specialdesignet og udviklet efter den type jagtform de er fremstillet til. Uanset vind, vejr, temperatur, jagtform, jagtland mv. så har Härkila jakker og bukser mv. til dig.
Der præsenteres både moderne jagtbeklædning samt klassiske og elegante tøjtyper.

Härkila er førende på markedet inden for jagttøj og beklædning til kvinder, og præsenterer derfor også et af de største udvalg af innovative produkter til kvindelige jægere. Naturligvis med den kendte og gode pasform, høje funktionalitet og innovative materialer, som det eksempelvis ses i Jerva Lady jagtsættet.

En stor del af jakker og bukserne er fremstillet med en stærk GORE-TEX®-membran som gør beklædningen både vind- og vandtæt, og som samtidig giver en utrolig høj åndbarhed.
Den innovative udvikling i camouflagen er ligeledes anvendt i flere af jakkerne og bukserne som eksempelvis i Pro Hunter Dog Keeper sættet.
Der anvendes kun de allerbedste leverandører på markedet, som leverer banebrydende teknologi som eksempelvis CORDURA®, Airtech™ by F.O.V, GORE OPTIFADE™, AXIS MSP®, Mossy Oak® New Break-Up, Mossy Oak® Blaze og Windstopper.

Härkila jakker og bukser til anstandsjagt 

Ved anstandsjagt hvor du skal sidde stille, kræves der af din beklædning, at du kan holde varmen. Härkila har fremstillet flere sæt som er specialdesignet til anstandsjagt. Både med og uden camouflage, og med eller uden integrerede orange detaljer for øget sikkerhed og synlighed.
Om du har behov for varmt for i din jakke eller bukser til drivjagt eller jagt i lave temperaturer, eller blot vind- og vandtæt materiale til efterårsmånederne, så har vi sættet til dig.
Til stillesiddende jagt hvor det er nødvendigt, at vildtet ikke hører dig, har de også udviklet flere sæt i lydløst materiale – se bl.a. Moose Hunter Härkila jakke og bukser.

Har du brug for termoundertøj som det inderste lag, så finder du uundværlige sæt som tilpasser sig din kropstemperatur og som er lette og behagelige at have på. Til herrer er der Nordkapp sættet og til damer Coldfront Lady sættet.

Härkila jakker og bukser til pürsch og stalking 

Bukkejagt, hjortejagt, bjergjagt, jagtsafari, roughshooting, småvildtjagt osv. Vi har jagtsættet til den jagtform du skal udøve. Fra tynde og lette forår- og sommer styles med t-shirts, shorts, korte støvler, tynde fleecebluser, jakker, bukser mv. til varmere og vandtætte efterårs- og vinterstyles med jakker, bukser, huer, handsker, halsedisser, vinterstøvler, overtræksbukser, overtrækssæt mv.

Flere af sættene er fremstillet i lydløst materiale som gør dem ideelle til eksempelvis buejagt – se for eksempel Q Fleece Gore-Wind Optifade Härkila bukser og jakke.
Ligeledes er der specialfremstillet jagtsæt med integreret orange materiale for høj sikkerhed og øget synlighed, som er ideelle til hundeføreren, som skal gå igennem i til tider ufremkommeligt terræn. Produceret i specielt holdbart og slidstærkt materiale. Se eksempelvis Pro Hunter Wild Boar sættet.

 

Vi er stolte af at kunne præsentere Danmarks største udvalg af jagtbeklædning i vores butik på Kildeparken 32, 8722 Hedensted, og på vores webshop www.huntinglife.net. Vi bestræber os på altid at vejlede vores kunder således, at du altid går hjem med det rigtige produkt der passer til dine behov. Hos Østjysk Våbenhandel A/S glæder vi os til, at hjælpe dig med at finde det jagtsæt, som du kan glæde dig til at have på, hver gang du skal på jagt.