Rågeregulering | Alt hvad du skal bruge til rågeregulering


Vildt regulering  

Forude for en regulering af skadevoldende vildt, skal en ansøgning samt godkendelse af denne være på plads. Ansøgning om vildtregulering indsendes digitalt til Naturstyrelsen, på baggrund af bekendtgørelse om vildtskader og kan kun søges af lodsejeren. Det er naturstyrelsens opgave at godkende/afvise og give besked om dette.   

Rågeregulering  

Rågen er en kolonifugl og holder ofte til i bynære miljøer, væk fra rovfugle. Rågerne bor side om side med os mennesker, hvilket ofte er til gene i foråret, når rågerne bygger reder. Rågeregulering (regulering på rågeunger) er blandt de mest udøvede reguleringsformer i Danmark. Den finder sted hvert år fra 1/5 til 15/6. Det er i samme periode at, rågeungerne hopper af rederne og videre ud på grene, hvor de basker med vingerne, som et led i at lære at flyve. Det er også fra grenene af at nogle af rågeungerne må lade livet. Under træerne står jægerne nøje og udvælger rågeungerne, før de afgiver skuddet. Skuddet afgives typisk med salonriffel, men også med godkendt luftgevær.  

Mårhunderegulering 

Mårhunden er blandt de mest fredløse dyr i den danske natur. Mårhunden må fanges af alle, såvel det sker ved brug af godkendte fælder, men kun aflives af personer med gyldigt jagttegn. Mårhunden må ligeledes reguleres året rundt og døgnet rundt, med glatløbet haglgevær og jagtriffel UDEN forudgående tilladelse. Mårhunden gør et stort indgreb i den danske fauna og udgøre en stor trussel mod nogle af de mest sarte og beskyttede dyrearter i den danske natur og høre kort sagt ikke til i Danmark.  

Ræveregulering 

Regulering af rævehvalpe kan i perioden 1/7-31/8 reguleres uden forudgående ansøgning til Naturstyrelsen og kan udføres på ejendomstilhørendes jord, hvor der ikke er lavet biotopplan. Reguleringen kan foregå med glatløbet haglgevær og jagtriffel Regulering på rævehvalpe er til for at tilgodese den øvrige fauna.  

Krage og husskade 

Krage og skade er utrolig effektive og intelligente i deres søgen efter føde. Øjner de en rede hos en jordrugende fugl, tager det ikke kragen og skaden lang tid at tømme en sådan redde. Nyfødt vildt, eller nyklækkede fugle er også et bytte, som især kragen holder af. Er der mange krager på et område, kan de derfor være hårde ved den lokale fauna og i sådan en situation har en vildtregulering sin ret. Krage og husskaderegulering sker primært med haglgevær, men må også foretages med salonriffel.  

Due regulering 

Duer lever i par, men kan også holde til i store flokke. Særligt sidstnævnte, kan have ubehagelige konsekvenser for f.eks. landmanden. En flok af duer kan hurtigt gøre et stort indhug i den nylagte sædekorn. I den situation kan en vildtregulering af duer være et effektivt værn.  
Husk rigelig med haglpatroner.   

Skarv regulering 

Skarven er en kolonifugl og yngler i Danmark. De er afholdene fra mennesker og vælger kolonisteder væk fra os og andre naturlige fjender, men samtidig holder de til hvor der er vand og fisk, som den lever af. Den var før i tiden oftest set ved fjorde, eller langs kyster, men er nu grundet det store antal trukket op langs åer og åløb. Her skaber den problemer for de ynglende fisk, som er chanceløse overfor skarven. Til regulering af skarv bruges typisk haglgevær, men også salonriffel.  

Husk at du er forpligtet til at indberette det regulerede vildt!